VM 2025 blev afholdt i den ungarske by Györ 1. og 2. september for Masters.
Jens og jeg kørte selv til Györ og havde vores egne kajakker med, så det var muligt at træne på VM ruten flere dage, så forberedelsen var optimal. Vi boede i fin lejlighed 800 meter fra starten, hvilket gjorde tingene nemmere.
VM ruten var præget af et 140 gr sving ca 700 meter efter start, hvor vi skulle ro om en lille ø. Spændende rute, men godt at kende sving, strøm, grøde i floden og ikke mindst, hvor der var grene i vandet.
Vejret var i hele konkurrence perioden rigtigt fint. Det var op til 34 grader, men ikke på det tidspunkt jeg roede.
Arrangørene klarede det meste omkring stævnet i fin stil. Dog var det beklageligt, at vi måtte bruge meget tid på at få vores registreringer i K2 dame på plads, samt at der ikke kom startlister før kl. 21 dagen før første start. Tilmed var der alt for mange (48), der var sat til at starte samtidig. Dette blev heldigvis ændret til 15 startende i K1.
Kamp i K1
Min første konkurrence var i K1, hvor jeg håbede på en top placering, men samtidig manglede jeg information om mine konkurrenter fra Australien og Ungarn. Det er to stærke kajaklande, som let kunne sende stærke kvinder i min klasse 65+.
Vi skulle bakke ind til bro i en fast rækkefølge, hvilket gik fint for mig, men ikke for alle, hvilket medførte en svømmetur for enkelte konkurrenter. Starten gik, og som sædvanligt var jeg ikke en af de hurtige og måtte arbejde mig op i feltet. Min evige rival fra Holland havde taget et samarbejde op med en australsk kvinde, hvilket betød, at jeg aldrig kom tættere på en 10 meter fra de førende. Det var selvfølgelig øv, men trods alt fint nok at tage bronze med hjem fra VM i K1. Inden præmieoverrækkelsen snakkede jeg med min australske konkurrent om, hvor længe hun havde roet. Det havde hun, siden hun var 11 år! Jeg kunne så fortælle, at jeg havde roet, siden jeg var 60 år 😜
Guldkampen
Dagen efter var jeg klar til K2 med min Irske makker (desværre var min danske makker Anne Mette Meinert Mortensen fra Odense skadet) i klassen 65 - 74. Breda Keating og jeg havde været ude og ro ca. 4 km dagen før, så vi var jo roet helt sammen 😂. Vi var klar over at vi havde gode chancer for guld. Vi skulle bare udramatisk igennem ruten på 10,5 km. Guldet blev taget hjem med godt et minut til forfølgerne Mary Perry og Jane Miller fra Spanien/England. Så kan jeg prale med, at jeg er verdensmester, hvilket jeg også var på 5000 meter for en del år siden.
K2 Mix i kamp
Senere på dagen var der K2 mix. Jeg blev for et år siden spurgt, om jeg ville ro mix med en sydafrikansk roer i min aldersklasse. Jeg takkede nej sidste år, men i år var jeg klar, og vi havde - via mange venners hjælp - fundet hinanden 😃
Det skulle vise sig at blive et totalt vildt løb. Theo Smit - kaldet TC var mere vant til at ro med et styresystem med pedaler, så det var noget anderledes at ro end klubbens Vajda med styrepind. Det gav lidt udfordringer. Vi nåede ikke at ro i Vajdaen inden konkurrencen.
Vores start var vild, da der var yngre grupper til start samtidig, så 28 K2 skulle slippes fri på floden - med udsigt til et skarpt sving 700 meter fremme. Alle kæmpede desperat, nogle skreg og væltede, men den solide Vajda blev presset fremad, som en kampvogn. Der blev fægtet med pagajer, og min forsvandt ud af den ene hånd to gange over de første par 100 meter. Så kom svinget på 140 gr. - hvor vi også mødte kajakker, der kom imod os - så igen var der væltede kajakker pga tumult. TC og jeg klarede svinget, men da Vajdaen ikke er god i sving - tabte vi distance og lå nr. 5. På den smallere del af floden, rundt om øen, kæmpede alle mod alle for at få mindst mulig modstrøm - dvs alle ville ud til brinken. Undervejs var der stort sydafrikansk heppekor - der skreg på “TC and Gitte” De var ret vilde og mange 😁
Kampen var intens, så anden gang vi skulle rundt om øen, fik vi roet den vindende K2 mix ind i brinken 😳 Det var et uheld, men det blev sidenhen hævnet. På en langside, hvor TC og jeg kæmpede mod det vindende hold, et svensk-ungarsk makkerskab (der ikke kunne tale sammen - pga sprogbarriere) blev vi presset ind i en flydebro, og kajakken stoppede med et kæmpe brag 🫣. Jeg fløj halvt op på broen, og noget rystet måtte vi fri af broen og bare håbe, at kajakken ikke tog vand ind. Slaget var dermed tabt. Vi havde ikke en chance for at ro det svensk-ungarske team op. Det var kedeligt, at det skulle gå sådan, men vi var med i guldkampen og følte virkeligt, vi havde kæmpet for den sølvmedalje, der kom med hjem. Heldigvis var det kun karmen på kajakken der blev skadet 🙏🏻
Mange, store og skøre oplevelser rigere kunne Jens og jeg rejse hjem med 🥇🥈🥉 Det var et sjovt VM, hvor vi mødte masser af søde venner fra både ind- og udland. Der er mange hjælpsomme sjæle - ikke mindst Finn Larsen, der kører trailer med kajakker og altid giver en hånd med, hvis der er behov for assistance.
Dejligt jeg måtte låne klubbens Vajda - uden den var det ikke blevet til så mange medaljer 😃
Håber på flere gode kajakoplevelser!
Bedste hilsner
Gitte
Billedet er af Gitte og hendes irske makker i K2
