BLUE WEEK i Kajakklubben Strømmen

1. juni 2026 17:43 , af Anette Bjerre Jensen
BLUE WEEK - 28. august til 6. september 2026

I år deltager vi for første gang i Blue Week – en maritim festival i Middelfart, arrangeret af Middelfart Sejlklub i samarbejde med kommunen og en række klubber omkring marinaen.

Blue Week samler aktiviteter på vandet over to weekender og skal på sigt udvikle sig til en fast årlig begivenhed med både lokale, nationale og internationale deltagere. Festivalen rummer blandt andet sejlsport, kapsejladser, åbne aktiviteter, fællesspisning og liv på marinaen. 

Som kajakklub er vi med for første gang, og vi starter i det små. Fokus bliver på hyggelige aktiviteter, ture og fællesskab – primært med deltagelse fra vores egen klub, men andre kajakklubber inviteres også med. Det bliver derfor også en mulighed for at vise Strømmen frem og skabe nye kontakter på tværs.

Programmet er nu samlet, og de aktivitetsansvarlige er i gang med at beskrive deres aktiviteter. Det hører I nærmere om senere.

Vi håber, mange vil være med til at gøre det til en hyggelig og positiv oplevelse – både for os selv og for gæster udefra 😊