Aktiviteter i september-oktober - og nyt fra bestyrelsen!

25. september 2025 21:44 , af Helle Knudsen
August og september har været travle måneder i klubben. Mange har benyttet sig af muligheden for omskoling til turkajak, til havkajak og for første gang til SUP. 
Gitte Karlshøj har deltaget i VM Masters i Ungarn, hvor hun vandt både guld, sølv og bronze. Derudover har Maria Steensig deltaget i DM i rul, hvor hun fik en fin 4. plads. 
Mange har deltaget i konkurrencer og stævner, både klubbens egen Handicapkonkurrence, som blev vundet af Torkild Christensen. Der har også været en del konkurrenceroere, der har deltaget i Paddle Battle, Tour de Gudenå og Ocean Race. 
Derudover har der været fin tilslutning til klubbens ture, både klubture til Føns, Kertinge Nord, Varde Å/Ho Bugt og den vestlige Limfjord.
I løbet af september har der også været mandagstræning for tur og kap, tirsdagsteknik for havkajak og onsdagstræning for børn og unge.
Bestyrelsen arbejder med oplæg til bygning af redskabsskur og udearealer. Se mere i referat fra bestyrelsesmødet her.
Og endelig er den 26. september Frivillig Fredag, hvor man over hele landet fejrer frivilligheden. Vi i bestyrelsen vil også gerne takke alle jer, der året igennem bidrager med jeres frivillige arbejde på mange forskellige måder i klubben. Uden jer - ingen klub!
Rigtig god Frivillig Fredag! Se hvilke arrangementer, der foregår i Middelfart her https://www.frivilligfredag.dk/lokalt
Vi ses på vandet!
Bestyrelsen