Aktiviteter i november - og nyt fra bestyrelsen

6. november 2025 19:59 , af Helle Knudsen
Den 25. oktober skiftede klubben fra sommer- til vinterstander i strid blæst og regn. Ca. 50 veloplagte deltagere havde forsynet sig med morgenbrød og kiggede ud på de få, der trodsede regnen og fik standeren skiftet. Om aftenen var der en hyggelig fest i klubben med 25 deltagere, lækker mad og festlig underholdning.
Vintersæsonen er nu i gang, og de sædvanlige vinteraktiviteter er sat i søen. Der er tirsdagsteknik, klubaftenener om onsdagen, cirkeltræning torsdag og lørdags-vintertræning for tur- og kapkajak samt surfski.
Der er nu mulighed for træning i svømmehal hen over vinteren - se opslag på rokort.
Der er også mulighed for at deltage i Havneræs rundt omkring, som også slås op på rokort.
Endelig er der mulighed for at deltage i Luciaoptog for kajakker (hvis vejret tillader) den 13. december samt i andre sociale arrangementer på land. I starten af januar planlægges et medlemsmøde og den  30. januar arrangerer klubben en aften for frivillige.
Se mere om klubbens aktiviteter i referat fra det seneste bestyrelsesmøde her

 

Vi ses på vandet!

Bestyrelsen.