Guld og bronze til Strømmens unge roere

Tre ungdomsroere fra Kajakklubben Strømmen i Middelfart roede sig til medaljer ved Dansk Kano og Kajakforbunds ungdomsstævne PaddleBattle cup i Vejle lørdag den 18. juni.

Karina Sørensen tog guldet i sin klasse - U16 - samt guld i 200 meter stafetroning. Desuden lykkedes det Karina at ro sig til bronze i to-er kajak sammen med Andreas Woltmann fra Vejle Kajakklub.

Benjamin Sørensen opnåede guldmedalje i 200 meter stafetroning i U14-klassen.