Turkajakken

Turkajakken er den rigtige kajaktype til motionsturen, ture hvor man gerne vil have pulsen lidt op og gerne ro stærkt, eller til afslappende ture langs kyster på søer eller å (evt. med madpakke og kaffe J) med forholdsvis roligt vand. Man får dog med tiden forbedret sin balance og kan også godt ro når der er bølger – det kan også være en sjov udfordring. Dog skal man lige tænke på sikkerheden og sine egne færdigheder ved at ro i bølger.

De er rimeligt hurtige og nogle modeller har et fornuftigt højt fordæk, så de kan klare de større bølger, uden at der kommer alt for meget vand ind over cockpittet. Mange turkajakker har et enkelt pakrum på agterdækket til dagsoppakning, men de er ikke bygget som egentlige ekspeditionskajakker. Man kan sagtens ro turkajak hele året.

Turkajakker har en slank skrogform og skærer vandet rigtig godt. Bunden er forholdsvis flad omkring cockpittet. En turkajak kan føles lidt ustabil i starten, men efter et par gange i kajakken vil de fleste hurtigt blive fortrolige med dens bevægelser. Turkajakkerne er udstyret med ror-system, sæde og fodspark i lighed med kapkajakkerne, men er mere stabile. Turkajakkerne har den fordel frem for havkajakkerne, at de er nemmere at manøvrere rundt med, da de ikke vejer så meget som havkajakkerne.

Der er heller ikke så meget udstyr at købe sig fattig i som til havkajak eller udstyr man skal have klargjort inden man skal på vandet, så tingene går lidt hurtigere i en turkajak J J J

I Kajakklubben Strømmen har vi både hurtige turkajakker og stabile begynder turkajakker.

Ydermere har vi flere 2’er (en kajak til 2 personer). I klubben er der hver lørdag året rundt 2’er træning.


Havkajakken

Beskrivelse (Udført af Morten Lunde) følger snarest 

Kapkajakken

Når man har fået balancen og mod på det kan man så begynde at udfordre sig selv med at ro i kapkajak. En kapkajak er noget mere ustabil end turkajakken, da bunden er mere rund og derfor kræver mere øvelse og balance. Den er mest beregnet til at ro stærkt i.

I klubben har vi begynder kapkajakker (de minder meget om de hurtige turkajakker) samt de meget svære ”ræs” kapkajakker, som er for meget øvede, samt en 4’er kakajak.

Kapkajakken er en kajak til konkurrencebrug.

Kapkajakken har gennem tiderne gennemgået en stor udvikling. Gennem mange år var Struerværftet i Danmark en førende producent af kapkajakker i dag er de største Nelo (Portugal), Plastex (Polen) og Vajda (Slovakiet). Kajakkerne produceres i kulfiber, kevlar, glasfiber eller honeycomb.

Der konkurreres både på kortbane og marathon. Kortbaneregattaer afvikles på 200, 500 og 1000 m. i K1, K2 og K4 (tallet fortæller hvor mange roere der er i kajakken). En enerkajak skal veje 12 kg. og måle 520 cm., bunden må på intet sted være konkav.

De førerne lande gennem tiderne har været Tyskland og Ungarn, men også de nordiske lande har stået for gode resultater især i K1-1000 hvor den olympiske mester den seneste tid har været norsk.

Marathon afvikles på den klassiske distance på 42190 m. men kan afvikles på distancer der er kortere. Her skal enerkajakken vej mindst 8 kg. og kan udstyres med manuel pumpe.

2'er kajakken

Beskrivelse følger snarest

Polokajakken

Beskrivelse følger snarest