|
Klubtur til Flensborg Fjord d. 20. - 22. maj 2011 Turen er for alle klubbens medlemmer. Vi bor i telt på Lærkelunden Camping, mellem Gråsten og Rinkenæs. Pladsen ligger lige ned til Flensborg Fjord, og der er muligheder for mange forskellige roture. Vi ror kajakture fredag eftermiddag, lørdag formiddag, lørdag eftermiddag og søndag formiddag. Hver gang kan vi gruppere os på forskellige korte eller lange ture. Nogle vil måske vælge at tage på langtur hele lørdagen. Alt er åbent. Vi skal mødes i klubhuset d. 20. maj kl. 9.30, hvor vi pakker kajakkerne på bilerne. Når der er pakket kører vi mod Lærkelunden Camping, hvor der er reserveret teltplads til os. Der bliver sørget for indkøb til fælles forplejning på turen, som vi hjælpes ad med at tilberede, dog skal du selv medbringe madpakke til fredag middag. Prisen bliver 450kr. - 500kr. som dækker overnatning og forplejning. Transport i egne biler forventes dækket af klubben. Forventet hjemkomst søndag d. 22/5 kl. 16.00 - 17.00 ---------------------- Tilmelding kan ske på "Rokortet" under "Planlagte ture". Her kan du meddele om: Du har telt med, og hvor mange du evt. kan have boende. Du har mulighed for at køre. Alternativt kan du tilmelde dig til flensborg@kajakklubbenstrommen.dk Arrangører:
Jette Bælum / Per Mayntzhusen |