Mulighed for at tjene penge til
vores klub.
Bestyrelsen
i Stofa, Middelfart har givet os et rigtig godt tilbud om at hjælpe med at
omdele ca. 6.500 breve til adresser i Middelfart by.
Vi vil
modtage 5,00 kr per brev.
Opgaven
kræver, at vi omdeler brevene i perioden fra på søndag d. 8. januar til lørdag
d. 14. januar, hvor det sidste brev skal puttes i postkassen.
Der er gode
muligheder for at få alternativ motion til ro-kroppen. Spring på cyklen, sæt
snoren på hunden eller luft familien på en tur rundt i gaderne i din by
Middelfart.
Det er
vigtigt, at vi fordeler os over perioden – eller i det mindste, at der er
medlemmer som gerne vil omdele breve i næste weekend. På den måde sikrer vi, at
alle de sidste breve bliver delt ud. På den måde fremstår vi som ”professionelle”
og en klub som man kan have tillid til – så måske får vi chancen for at få en
lignende opgave igen !
SÅDAN GØR DU:
Det fungerer som selvbetjening…
Man møder op i klubben.
I køkken rummet vil du finde brevene til omdeling lagt i
bunker efter vejnavne.
Hver bunke indeholder alle de breve som skal omdeles på
netop den vej.
Når du har valgt den/de bunker som du vil omdele skal du
udfylde skemaet med vejnavnene på. Her skriver du dit navn ud for den vej, hvis
breve du vil omdele samt datoen for omdelingen.
Se
evt. kopi af listen med vejnavne
Det er vigtig, at du sorterer
selve bunken i nummerorden – så går det hurtigere ude på ruten J
Brevene viser adressen hvor brevet skal afleveres – så
husk at checke adressen inden du putter brevet i postkassen !!!
Opgaven lykkedes hvis:
100 medlemmer hver omdeler 65 breve.
80 medlemmer hver omdeler ca. 82 breve.
60 medlemmer hver omdeler ca. 108 breve.
50 medlemmer hver omdeler 130 breve.
40 medlemmer hver omdeler ca. 162 breve.
30 medlemmer hver omdeler 217 breve.
20 medlemmer hver omdeler 325 breve.
10 medlemmer hver omdeler 650 breve.
Kære
medlem,
Så
tag hellere bare 20 stk på din egen vej eller i
nabokvarteret –
det
letter alt sammen J.